Sponsorer:

Grete Westh - kunstner profilside

Billede af Grete Westh

Jeg er født i 1947 og er stadig erhvervsaktiv - fuldtids på reklamebureau. Min fritid bliver brugt til at male. Jeg er med i et team med andre kunstnere og dygtiggør mig ved at modtage vejledning af forskellige kunstnere, bl.a. billedkunstner, mag. art Inge Mogensen og flere billedkunstnere ved Kunst & Designskolen i Århus.

Grete Westh's baggrund og uddannelse

Jeg har siden 2001 været medlem af Kunsthistorisk Forening, hvor jeg maler sammen med andre kunstnere. Jeg har i hele perioden modtaget undervisning og vejledning af Billedkunstner, Mag. Art Inge Mogensen og har også med jævne mellemrum deltaget i kurser dels på Århus Kunstakademi og dels på Kunst & Designskolen. Jeg har siden 2002 udstillet i forskellige kunstforeninger, virksomheder, gallerier, biblioteker.

I 2010 har jeg indtil videre følgende udstillinger:

Januar: Privat udstilling i Ole Rømers Gade, Århus

februar/marts                                    
Hasle Kunstforeninge, Rymarken,
8210 Århus V

Maj/juni                                            
Hørning Servicecenter, Rådhuspladsen 1,
Hørming 

Juli/august
Kunstforeningen Vennelyst, Århus C

September/oktober
INCUBA Science Park, Skejby, Århus N

November:                       
Kunstforeningen ARTilleriet, Rambøll Management Consultant, Århus N 

Lidt om værkerne med Grete Westh's egne ord

Jeg maler dels portrætter og andet figurativt - og dels mere abstrakt. Jeg er meget optaget af samspillet og dynamikken i lys og skygge, ligesom jeg arbejder i flere lag, hvor motiverne er mere eller mindre skjulte. Jeg henter en del inspiration i det slidte, rustikke og vejrbidte, hvor jeg henter motiverne i nærbilleder af linier og brud og lader billedet udvikle sig derfra. Men jeg lader mig også inspirere af ansigter og lysets spil kroppens kurver.

Grete Westh's egen hjemmeside

www.gretewesth.dk