Rikke Darling - kunstner profilside

Billede af Rikke Darling Rikke Darling er født 1975 og uddannet tøjdesigner og illustrator fra Københavns mode- og designskole. Er desuden gennem mange år oplært som illustrator af cand.pæd. i billedkunst Lotte Müller, der bl.a. har skrevet bøger om illustration og kroppen i billedskabende processer. Derudover er jeg uddannet cand. merc. I design- and communication management fra Handelshøjskolen i København. Denne uddannelse har betydet, at jeg i en del år har arbejdet med marketing og branding, og interesserer mig meget for, hvad det er i vores samfund og kultur, der afgør, hvordan vi opfatter et visuelt/skriftligt budskab.   Rikke Darling er repræsenteret med sine malerier på gallerier i Danmark, Indien og Japan.

Rikke Darling's baggrund og uddannelse

Lidt om værkerne med Rikke Darling's egne ord

Modpolernes styrker
I serien Nordlys møder beskueren en udforskning af polariseringen mellem lysende, transparente paletter sat op mod farvemættede tyngdepunkter.
 
Associationen til det farverige naturfænomen af samme navn falder let og afslører inspirationen fra de finske egne. På de breddegrader står vinterhimlens besøg af nordlysets energifyldte farverigdom i stærk kontrast til det rå, golde landskab. Dette panorama er som skabt til at minde om den naturens afbalancering.
 
Det er mellem modpolerne, at spændingen skabes - i naturen, kunsten og livet. Udvikling er den uundgåelige følge.
 
 
En rejse i det indre
Med maleriernes organiske abstraktioner og fraværet af kontrollerende figurer tillades den enkelte at danne sine egne abstraktioner. Der er intet behov for en holdning mellem kunstner og beskuer.
 
Den bærende tanke er derimod, at beskueren får plads til et subjektivt møde med hele spektret af følelser. Som øjet tager rejsen over maleriet gennemlever beskueren en rejse. Destinationen er det indres modsætningsfyldte rum.
 
Idet beskueren åbner døren gives plads til at maleriet får spejlets rolle. Derefter vil  nye detaljer til stadighed dukke frem, efterhånden som sindet kommer til nye erkendelser.
 

Rikke Darling's egen hjemmeside

www.rikkedarling.dk