teresa larsen - kunstner profilside

Billede af teresa larsen Jeg er 38 år og bosiddende i Odense.
Jeg maler primært med oliefarve, kridt, kul og grafit på papir, der bl.a. tåler at blive ridset i.
Der ud over arbejder jeg med grafik, de gamle teknikker som koldnål og aquatinte ætsninger, og de mere moderne teknikker som xerolitografi og en nyere form for fotogravure.

teresa larsen's baggrund og uddannelse

Jeg er i 4 år blevet undervist i maleteknik og superviseret af billedkunstner Per Knuppert.

Jeg er medlem af Fyns Grafiske Værksted, der er værksted og galleri for grafikere.

Lidt om værkerne med teresa larsen's egne ord

Jeg eksperimenterer og afprøver hele tiden nye idéer og teknikker, og min inspirationskilde spænder vidt. Jeg er særligt optaget af det forgængelige, det der ældes og med tiden forgår. Insekter, dyreknogler og mumier er derfor noget jeg ind imellem inddrager i mine billeder. Jeg finder det interessant når noget ældes eller irres, jeg ser det som en rejse gennem tid. Det ses også i mit farvevalg, der ofte er mørkt, støvet, rustent eller irret.
Mine grafiske billeder er nøje gennemtænkt til mindste detalje, mange ting skal lykkes når man laver grafik, og retningslinier må følges. Når jeg maler arbejder jeg mere frit, intet er planlagt, jeg ser hvad der kommer, former billedet, retter til og tilfører de sidste detaljer.

teresa larsen's egen hjemmeside

www.teresalarsen.dk

Kunstnere i samme kategori

Medlem siden 23-01-2012