Søg kunstnere


Vis med profilbillede

Nyeste kunstnere

Seneste kunstartikler

Mette Enøe Hansen - På besøg hos en glaskunstner

Mette Enøe Hansen. Glaskuntner. Navn Mette Enøe Hansen
Alder 46. Jeg er kun 3-år som kunstner :-)
By Haslev, Sjælland
Kunstform Glasmosaik, samt ovnformet glas til fade, smykker  m.m.

Hvad er din baggrund/uddannelse?
Jeg er autodidakt. Da jeg fik ideen, måtte jeg selv finde løsningerne. Endvidere ville jeg ikke vide, hvor jeg kunne lære dette. - Jeg er nu i gang på 3. år. - Nu kan jeg undervise andre (AOF Haslev)

Hvilke materialer arbejder du med?
Mest med glas, men i mosaikkerne kombineres med sten og diverse metaller (aluminium, messing, guld, sølv, kobber etc.)

Hvor og hvornår arbejder du bedst?
Jeg arbejder bedst, når ånden er over mig, - når jeg er i godt humør, og ikke har travlt med alt andet.

Fortæl om én af dine værker? (også gerne om følelser omkring værket o.s.v.)
Survival of the Fittest. Mette Enøe HansenEt af mine seneste værker hedder "Survival of the Fittest" Det symboliserer krise, kaos eller omvæltning. Jeg har lært, at det er insekterne, som overlever ved ekstreme omstændigheder. Det er mere abstrakt end de fleste af mine mosaikker, og med en 3-dimentionel effekt.

Hvad inspirerede dig til at lave netop dét værk?
Jeg dyrker symbolsprog, så en lille emne, såsom en frø eller et insekt kan sætte min fantasi i gang, så opstår tingene nogle gange mere eller mindre af sig selv. Jeg er del af en dansk gruppe, som dyrker symbolsproget. Neosymbolisterne. Se evt. http://www.symbolx.dk/. Vi prøver at udbrede brugen af symbolsproget internationalt.

Jeg holder specielt meget af at bruge flyvende væsner, såsom fugle eller insekter. De symboliserer liv,- men også sjæle, der søger noget nyt, - eller oplever ekstremer. Frøer bruger jeg også meget. Historien går på, at den lille frø venter på en ung pige, som kommer og kysser den, så den kan blive forvandlet til en prins. Symbolværdierne her er mange: Lille uanseligt (måske grimt) dyr, fattigdom, forventning om rigdom og lykke, et andet liv! Mon ikke mange har deres drømme??

Hvor lang tid tog det at komme frem til det resultat du gerne ville opnå?
Tidsmæssigt er der stor forskel på værkerne. - Nogle gange kører det bare, andre gange er der kriser, som skal løses først. Hvis farverne ikke spiller rigtigt sammen, hvis der mangler det rigtige glas.- Hvis der skal tilføjes noget ekstra for at få liv.
Ved bestillingsarbejde går der ind i mellem tid med at kommunikere sig frem til, om det nu skal være det eller det? - I snit mellem 1 og 7 dage. En del af arbejdet er også at få ideerne, når det skal være figurativt.

Gør du noget for at markedsføre dig selv som kunstner?
Jeg søger at få udstillinger, d.v.s. aftaler mig frem ved opsøgende arbejde.
Samarbejder med andre kunstnere , kunstnergrupper.
Søger omtale i aviser, når det er muligt og relevant.
Jeg opdaterer min hjemmeside jævnligt  www.glaspatch.dk
Jeg ligger kunst ud på forskellige netgallerier,- såsom denne nye . Dejligt tiltag. :)

Det er langtfra nok at lave kunsten, en ny kunst er at få den ud til folk!
- og det er muligt, selv om man ikke er uddannet på kunstakademiet!
- Selv om den snobby- isme er svær at komme uden om!
  (Her kunne vi godt have en længere debat  : )

Hvad er den bedste feedback du nogensinde har fået?
Den bedste feedback er at folk køber/ bestiller min kunst  - eller ønsker at udstille den.

Min seneste rigtig gode opgave var en større udendørs gavldekoration til et plejecenter;  Damgårdsparken i Stenløse. - Et række på 5 billeder monteret i specialfremstillede rustfrie stålrammer, der tilsammen skulle danne en helhed.
Det var en udfordring at få alt til at spille sammen både praktisk og kunstnerisk.
Der var afsløring af borgmesteren her d. 23. August. Der blev klappet ved afsløringen og alle var dejligt positive og glade.

Jeg har endnu ikke set omtale fra de lokale aviser. Det er spændende!

Hvad er kunst for dig?
Her er jeg ikke i tvivl - Kunst skal udtrykke noget,- fortælle dig noget, som sætter din fantasi i gang.

Folk må gerne danne sig deres eget indtryk af, hvad et forestiller. Og der skal være brugt lidt sjæl i processen, ikke noget med masseproduktion!

Hvad jeg har set og tænkt behøver ikke at være facit. Jeg har oplevet, at folk holdt et kort med et mosaikbillede med hjorte på hovedet. Det viste sig at forstille pingviner, når det blev vendt !! Sjovt!

Abstrakte firkanter på kryds og tværs er ikke mig! Det er dekoration ikke kunst! – selv om det kan være pænt. Her er jeg nok lidt firkantet, - og det er ingen kunst!  J

Login her

Kan du ikke logge ind? Opret gratis kunstnerprofil

Få det gratis nyhedsbrev