Søg kunstnere


Vis med profilbillede

Nyeste kunstnere

Seneste kunstartikler

Rakubrænding - hvad er det?

Rakubrænding kommer fra Japan. Om ikke andet, så gør ordet Raku, der betyder ro, lykke, glæde og velbehag. Vi satte en internationalt anerkendt rakubrænder, Gerd Baarstrøm, i stævne, for at lære mere om rakubrænding, og faktisk kunne disse ord overføres på Gerd, som bor i idyliske omgivelser i Resenbro, lige uden for Silkeborg. 

Rakubrænding er en lang med spændende arbejdsprocesGerd Baarstrøm har skrevet en artikel til Find-En-Kunstner.dk om rakubrænding, og derudover en artikel om sit eget arbejde med rakubrænding.

Gerd Baarstrøm: "Rakubrændingen er ikke den mest brugte form for brænding af keramik. Den er tidskrævende, og ønsker man vandtætte bejder, eller arbejder, der skal stå udendørs, er den ikke velegnet. Men den er utrolig spændende at arbejde med, fordi man hele tiden opdager nye ting, får en farvenuance "forærende" af vind og vejr. Hvorfor nu det...? Man kan godt blive lidt afhængig af den brændingsmetode. At være rakubrænder bliver en livsform."

  

Rakubrænding

Ordet raku er japansk, og betyder ro, lykke, glæde og velbehag. Engang i det 15. århundrede gav en japansk teceremonimester navnet RAKU til en af egnens pottemagere, fordi han lavede nogle flotte teskåle, der betød meget for teceremonimesteren. Teskålene var rakubrændte.

Den ler, der bruges til arbejder, der skal rakubrændes, skal være meget stærk, da det bliver behandlet hårdt. Når det keramiske arbejde er færdiglavet, skal det tørre. Derefter forglædes det i en elektrisk ovn til 1000 C. Nu er leret stabilt - kan ikke brækkes i stykker. Der bliver nu lagt et glasurlag på arbejdet - endnu en farvet glasur, eller en gennemsigtig glasur. Tingen bliver nu varmet op til 400 C inden den skal i rakuovnen.

Rakubrændingen foregår udendørs, da der er ild og røg forbundet med brændingen.

Min rakuovn er bygget af sten og bliver varmet op med en gasbrænder. Man kan også lave ovne, der skal fyres op med træ, men er man ene om at brænde, er det lettest med gas.

Før brændingen varmes ovnen op til ca 1000 C. Det forvarmede keramiske arbejde bæres ud til ovnen og sættes ned på en plade i ovnen. Ovnlåget lukkes og brændingen, der tager 10 - 15 minutter, påbegyndes.

Gennem et hul i ovnlåget kan man følge med i hvad der sker med glasuren. Jo varmere ovnen bliver, jo mere bobler glasuren op for til sidst, når ovnen er oppe på ca. 1000 C, at ligge som en blank rødglædende flade på arbejdet. Så er det tid til at tage keramikarbejdet op af ovnen. Rakubrænding

Ovnen lukkes op og den cirka 1000 C varme ting tages op i frisk luft med en tang. Nu krakelerer glasuren. Efter et kort øjeblik lægges keramikken ned i en metalbøtte med frisk savsmuld, og tingen dækkes med savsmuld og der lægges låg på. Den røg, der nu fremkommer, trænger ind i leret, og gør de partier, der ikke har fået glasur på, sorte. Også krakeleringerne i glasuren bliver sodet sorte.

Efter cirka 15 minutter kan keramikerarbejdet tages op af savsmuldet for at blive afkølet. Nogle arbejder kommer direkte i en balje vand, mens andre bliver lagt på jorden til langsommere afkøling.

Når keramikken er kold kommer det spændende øjeblik, hvor tingen skal renses, og man kan se, om brændingen er lykkedes.

Tingen skures med rens let - nogle gang med rens let og skurepulver, for at få den sod af, der har lagt sig på glasuren. Nu kommer farverne frem, og man kan så se, om det var det, man for lang tid siden havde forestillet sig, det skulle være. Den lufttemperatur og det vejr tingene kommer ud i, når de er 1000 C betyder nemlig også noget for farverne.

Derfor er det så spændende at brænde raku. Der er aldrig to ting, der bliver ens.

Artikel af Gerd Baarstrøm, oktober 2006. Besøg Gerd Baarstrøms hjemmeside

Login her

Kan du ikke logge ind? Opret gratis kunstnerprofil

Få det gratis nyhedsbrev